Passagen fra Anlægget til Herningvej midlertidig spærret

Det afsluttende arbejde i Haderup´s projekt "Lys i mørket og bedre handicapadgang/skolevej" er gået i gang.

De næste ca. 8 dage vil det ikke være muligt at benytte passagen fra Jens Jensens Anlæg op til Herningvej pga. der er ved at blive etableret den rampe, der gør det muligt at komme op fra Anlægget til Herningvej med cykel, rollator, barnevogn eller andet.

Det er sidste etape af det projekt, som flere borgere i byen har bidraget økonomisk til gennem vores indsamling i foråret og hvortil vi også vandt 37.500 kr. fra Thisted Forsikring.

Som flere opmærksomme borgere har opdaget er der blevet etableret lys hele vejen ned gennem Anlægget, som også var en del af det samlede projekt.

Vi glæder os rigtig meget til, at projektet snart bliver fuldendt og det vil Borgerforeningen forsøge at markere i en eller anden form - mere herom senere.

Du kan læse mere om projektet på følgende links:

Nyhed marts

Nyhed maj

Nyhed juni